ChernobylX
ChernobylX Sikkerhed
Stråling i Tjernobyl nu og dengang
Stråling er en almindelig måde at udsende energi på, og den er almindelig overalt i verden, også i vores kroppe. I årtier har ordet “stråling” været forbundet eller lokaliseret med et sted, der ændrede menneskehedens historie. Tjernobyl er et symbol på den største atomkraft katastrofe i menneskehedens historie med nogle fatale konsekvenser forårsaget af den stråling, der spredtes fra eksplosionen af den fjerde enhed i Tjernobyl-atomkraftværket. Strålingsniveauet i kraftværket i Tjernobyl og det nærliggende område (herunder byen Pripyat) varierede fra 0,1 til 300 Sievert i timen (næsten en milliard – 1.000.000.000.000 gange mere end den sædvanlige naturlige baggrundsstråling målt i mikro Sievert – μSv). Der blev hovedsageligt kastet radioaktive isotoper af jod 131, cæsium 137 og strontium 90 ud i luften. Selv 10 minutters ophold i nærheden af den brændende reaktor ville medføre akut strålesyge (ARS) og være livsfarligt.
Hvordan faldt strålingen efter ulykken i Tjernobyl
Ugerne efter Tjernobyl-ulykken med det fortsatte afviklingsarbejde (branden i reaktorkernen var helt slukket to uger efter eksplosionen) og ud over det faktum, at de farligste partikler (f.eks. jod 131) havde en meget kort halveringstid* og blev til mindre farlige eller stabile isotoper, faldt strålingsniveauet i Pripyat og omkring Tjernobyl-atomkraftværket langsomt. Opførelsen af den nye og sikre indeslutning i Tjernobyl, sarkofagen (som stod færdig den 30. november 1986 på den forbløffende tid af kun 7 måneder) over den ødelagte reaktor nr. 4 bidrog til, at strålingen faldt yderligere, og gjorde det muligt for folk at udføre yderligere afviklingsarbejde i Tjernobyl-eksklusionszonen. De radioaktive isotoper er typisk ret tunge og går derfor naturligt dybere ned i jorden; hvert år falder de med ca. en centimeter og synker ned i jorden.
HALVT LIV? …MEN JEG VIL HAVE DET FULDE LIV!
*Halveringstiden er den tid, det tager for radioaktiviteten af en bestemt isotop at falde til halvdelen af sin oprindelige værdi. Det betyder, at radioaktiviteten aldrig rigtig forsvinder, men efter tilstrækkelig lang tid kan den blive ubetydelig. F.eks. falder radioaktiviteten efter en halveringstid på 10 med 1000 gange, efter en halveringstid på 20 med 1.000.000 gange osv..
Hvor er strålingen i Tjernobyl-området i dag?
I dag er de evakuerede områder i Tjernobyl stadig en ødemark, men det vil måske overraske at er det meget svært at finde radioaktivitet, der overstiger den naturlige baggrundsstråling. Det er også en af grundene til, at den 30 km lange udelukkelseszone i Tjernobyl nu er blevet omdannet til et naturreservat. Inden for den 10 km lange Tjernobyl-zone kan man stadig finde radioaktive hotspots, dvs. steder på jorden med kondenseret stråling, som stadig overstiger det naturlige niveau med hundrede og endda tusind gange. Under din tur til Tjernobyl vil du blive vist sådanne steder, men du vil hverken opholde dig tæt på eller være i nærheden særlig længe. Det er et godt sted til en hurtig måling af strålingssikkerheden, som kan være praktisk for dig i fremtiden. Selv Red Forest-området (fyrreskoven bag Tjernobyl-atomkraftværket, der tørrede ud på grund af strålingen få dage efter ulykken) er kun et gennemkørselsbesøg på din Tjernobyl-tur.
I 2016, da New Safe Confinement blev skubbet over den gamle sarkofag, faldt strålingsniveauet omkring Tjernobyl-atomkraftværket med 3-4 gange og er nu 1,2 μSv (mikroSievert) i timen. I den nærliggende by Pripyat kan strålingsniveauet nogle steder nå op på 0,9 μSv/time, men typisk overstiger det ikke de naturlige strålingsniveauer på 0,3 μSv/time. Strålingsniveauet varierer, f.eks. afhængigt af vejret (lavere om vinteren, højere om sommeren).
Er det sikkert at besøge Tjernobyl nu til dags?
Efter alle disse år er det mere sikkert end nogensinde at rejse til Tjernobyl. ChernobylX har siden 2008 drevet ture til Tjernobyl og har udviklet de sikreste ruter, der undgår radioaktive steder under ture til Tjernobyl – eller også er gruppen er kun i nærheden af disse steder i kort tid. Alligevel formår vi at se alle de vigtigste og mest interessante steder og bygninger. På nogle ture kommer vi endda ind i Tjernobyl-atomkraftværket og endda i kontrolrummet for reaktor nr. 4 (kun tilgængeligt på private ture i Tjernobyl.
I løbet af en dag i Tjernobyls udelukkelseszone modtager kroppen en strålingsdosis, der kan sammenlignes med den naturlige baggrundsstråling, som findes overalt omkring os. For at sætte dette i perspektiv er denne dosis typisk 300 gange mindre end en røntgenundersøgelse af hele kroppen og kan sammenlignes med flere timers ophold i et fly, hvor vi er mere udsat for kosmisk stråling fra det ydre rum. I tal vil du modtage 3-5 μSv gammastråling i løbet af en dag (se strålingsarter nedenfor) – en strålingsdosis, der absolut ikke er skadelig. Til sammenligning har de fleste atomkraftværker i verden en sikkerhedsgrænse for deres ansatte fastsat til 50-100 μSv pr. dag. Du vil højst sandsynligt opleve mere stråling på din flyrejse til Kiev end fra en dag i Tjernobyl.
Hvilke regler skal man følge, når man besøger Tjernobyl?
Besøgende i Tjernobyls udelukkelseszone bør undgå radioaktivt støv, som kan forekomme nogle steder i blæsende vejr og sætte sig fast i små (ikke farlige) mængder på deres tøj eller sko. ChernobylX foreslår, at alle besøgende vasker alt deres tøj og sko grundigt, så snart de vender hjem fra deres tur til Tjernobyl. Alle eventyrere, der rejser til Pripyat og Tjernobyl-zonen med ChernobylX, får en gratis stofmaske. Og som det eneste rejseselskab i Ukraine tilbyder vi også gratis brug af Geiger Muller-tællere for at forbedre både dit velbehag og din sikkerhed. På trods af den lave risiko, og der har ikke været mere end 10 tilfælde i 13 år, hvor vores turister har været nødt til at vaske deres sko, før de passerede den dosimetriske kontrol i Tjernobyl (hos os passerer du den mindst to gange om dagen), beder vi dig om at holde dig tæt på din guide og følge hans eller hendes instruktioner. På denne måde kan vi sikre dig en Tjernobyl-tur, der er 100% sikker.
Mere om stråling og sikkerhed, før du tager til Tjernobyl
Stråling 101
Alle objekter omkring os, herunder vores kroppe, er lavet af atomer, som består af protoner og neutroner i kernen og elektroner i kredsløb derom. Atomer af det samme kemiske grundstof har det samme antal protoner, men kan være forskellige med hensyn til antallet af neutroner. Vi kalder disse forskellige varianter af det samme grundstof for isotoper. For eksempel er to af de mest kendte isotoper af kulstof de såkaldte kulstof-12 og og kulstof-14, hvor tallet angiver det samlede antal protoner og neutroner.
Vi kan derefter opdele alle isotoper, baseret på om de er stabile eller om de ændrer sig i en proces, som vi kalder radioaktivt henfald, eller blot bare radioaktivitet. Den hastighed, hvormed nogle radioaktive isotoper henfalder, er karakteriseret ved halveringstiden, som varierer fra små brøkdele af et sekund til milliarder af år. Hvis halveringstiden er kort, er henfaldet hurtigt, og vi siger, at en sådan isotop er mere radioaktiv, og omvendt.
Det er vigtigt at forstå, at visse niveauer af radioaktivitet er meget almindelige, fordi hvert grundstof har nogle radioaktive isotoper, og mange af dem findes naturligt omkring os. Det gør alle genstande omkring os i et vist omfang radioaktive – selv vores kroppe, der indeholder små mængder radioaktivt kulstof-14 og kalium-40, og typisk henved 8000 atomer af det henfalder hvert sekund. Vores kroppe er naturligvis vant til disse lave niveauer af radioaktivitet, som er uskadelige.
God vs. dårlig stråling – hvilken stråling er farlig for min krop?
Stråling er transport af energi og kan opdeles i enten ioniserende eller ikke-ioniserende baseret på dens evne til at ionisere atomer og molekyler og forstyrre de kemiske bindinger mellem dem. For eksempel er synligt lys eller radiobølger begge typer af sikrer ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling, mens stråling, der udsendes ved radioaktivt henfald, normalt er den farlige ioniserende stråling. Faren ved ioniserende stråling ligger i, at den kan forstyrre de kemiske bindinger inde i levende organismers celler, hvilket kan skade dem og derfor føre til negative sundhedsvirkninger.
Mængden af absorberet stråling kaldes en dosis, og for os er den vigtigste dosis den såkaldte effektive dosis, som tager hensyn til mængden og typen af stråling og dens biologiske virkning. Det er præcis dette, som vores dosimetre vil måle under dit besøg i Tjernobyl. Enhederne for effektiv dosis er Sievert eller mikroSievert (1/1 000 000 Sievert). Vores dosimetre måler både det faktiske strålingsniveau i mikroSievert pr. time og beregner også automatisk den samlede dosis i den tid, hvor dosimetret er tændt. Som vi allerede har nævnt, vil dit dosimeter i løbet af en typisk udflugtsdag i Tjernobyls udelukkelseszone måle ca. 3-5 mikroSievert gammastråling. Hvis du vil opgradere din tur til Tjernobyl med et besøg på Tjernobyl-atomkraftværket, kan det være lidt mere: 4-6 mikroSievert.
Naturlig vs. kunstig stråling
At tale om at modtage en dosis stråling kan lyde skræmmende, men det er vigtigt at sætte det i perspektiv. Vi må forstå, at nogle strålingsniveauer, f.eks. baggrundsstråling, er helt naturlige og forekommer overalt i verden. Baggrundsstråling består af flere kilder, herunder stråling fra alle de radioaktive isotoper, der naturligt forekommer i alt omkring os, og kosmisk stråling fra det ydre rum. Den vigtigste kilde til baggrundsstråling er den radioaktive gas kaldet radon, som frigives naturligt fra jorden, og som vi indånder med luften. Især i bygninger med dårlig ventilation kan denne gas koncentrere sig, og strålingsniveauet kan let blive højere end de fleste steder i Tjernobyls udelukkelseszone.
I tal er verdensgennemsnittet for alle kilder til baggrundsstråling ca. 8 mikroSievert pr. dag. Så du kan se, at de 3-5 mikroSievert, som dit dosimeter måler i løbet af de 10-12 timer, som vores udflugt varer, er helt ufarlige og kan sammenlignes med det, du normalt ville modtage hver dag derhjemme. Desuden er der mange steder, hvor strålingsniveauet i dag er naturligt meget højere end i Tjernobyl. Guarapari Beach i Brasilien har rekorden, hvor strålingsniveauet nogle steder kan overskride det nuværende niveau fra Tjernobyl med flere hundrede gange.
Ud over de naturlige kilder til baggrundsstråling er der også mange kunstige kilder, som vi udsættes for rutinemæssigt. Dette omfatter forskellige medicinske procedurer, men også rygning, da cigaretrøg indeholder en betydelig mængde radioaktivt polonium-210, som kan forårsage kræft. En anden radioaktiv aktivitet er flyrejser, da vi i store højder er mere udsat for kosmisk stråling, som normalt er afskærmet af atmosfæren. Vi har optegnet de mest almindelige kunstige kilder nedenfor. Som du kan se, er rygning en af de mest radioaktive aktiviteter, som et menneske kan opleve, og ved at ryge en pakke om dagen vil du i løbet af et år modtage en dosis, der er 10.000 gange større end under en udflugt til zonen.
Fire former for ioniserende stråling
Alfastråling
er den mest almindelige stråling, da de fleste radioaktive isotoper henfalder ved at udsende alfapartikler. Alfapartiklen består af to protoner og to neutroner. Da de er ret store og bærer den elektriske ladning, er det meget let at stoppe dem. Et stykke papir eller et par centimeter luft er typisk tilstrækkeligt til effektivt at afskærme alfastråling. Men hvis noget alfa-radioaktivt materiale indtages eller indåndes og kommer i direkte kontakt med vævet i indre organer, kan det forårsage skade og føre til negative helbredsproblemer. Derfor er det nødvendigt at undgå kontaminering af fødevarer, hvilket er hovedårsagen til, at det er strengt forbudt at indtage fødevarer under rejsen ind i den udelukkede zone.
Betastråling
består af elektroner eller såkaldte positroner. Et stykke plastik, aluminiumsfolie eller et par meter luft kan relativt let stoppe den. Derfor vil dine dosimetre kun kortvarigt registrere betastråling i nærheden af de såkaldte hot spots, og det udgør derfor ikke en alvorlig sundhedsrisiko. På samme måde som med alfastråling er det meget vigtigt at undgå at spise eventuelt forurenede fødevarer. I Tjernobyl kan nogle hotspots indeholde beta-partikler, og derfor undgår vi dem.
Gammastråling
er en type elektromagnetisk stråling, der er den samme som synligt lys eller radiobølger, men meget mere energisk. Det er en meget gennemtrængende type stråling, som bedst afskærmes med store mængder bly eller beton. Gammastråling er en meget almindelig type stråling, som findes overalt omkring os, og derfor er vores kroppe vant til dens lave niveauer. Derfor udgør små mængder gammastråling ikke nogen alvorlig sundhedsrisiko. Det er denne stråling, som man kan måle i små doser i Tjernobyl.
Neutronstråling:
Den spiller en afgørende rolle i kerneenergi. Det er en meget gennemtrængende strålingstype, som bedst afskærmes af materialer med et højt neutronindhold som f.eks. paraffin eller store mængder vand. Det er dog en meget sjælden type stråling, som kun kan findes i nærheden af aktive atomreaktorer.
Vil du have mere stråling i dit liv? Bananer er den mest radioaktive frugt derude. De indeholder en radioaktiv isotop kalium-40. At spise en banan svarer til en strålingsdosis på 0,1 mikroSievert, men den stråling, som din krop modtager, kan ikke sammenlignes med rygning eller et besøg i Tjernobyl.
Der er andre steder i verden, som er naturligt eller historisk radioaktive, og som folk ikke har så store fordomme over for, som de har over for Tjernobyl.
Frem for alt sørger vi for, at din udflugt til Tjernobyl bliver en af de sikreste oplevelser i dit liv.